
Læg mærke til markinddelingerne, der mange steder har den
gamle form: Lange smalle marker ned mod kysten - de såkaldte "Løkker",
omkranset at levende hegn, noget Barsø og Løjtland er
meget kendt for.
Start på begge ture..... Uanset hvad du vælger, følges
vejen langs med kysten til højre for Færgestedet på
Barsø. Når du har passeret huset " Munkedal"
møder du nogle af de høje skrænter, Barsø
er kendt for. - I skrænterne kan man aflæse årtusinders
geologisk udvikling - lag på lag! - I sommersæsonen ruger
digesvalerne i skrænterne og udføre deres imponerende luftakrobatik
over hovederne på de besøgende.
Du når nu til MUNKEDAL. - Sagnet fortæller, at munke fra fastlandet bosatte sig her i
pestens dage, og dermed brugte øen som et slags refugium, indtil
sygdommen var overstået, og de trygt kunne vende tilbage til Løjtland.
SØNDERMAI åbner
sig. - Et stort område , der stadig ligger som fællesområde
for øens gårde. De løsgående kreaturer skaber
med deres afgnavning et karakteristisk naturområde - overdrev
og forland - uberørt af menneskehånd. Brug lidt tid herude
på Søndermai. - Nyd stilheden og den uberørte natur.
Her er "højt til loftet!". I Søndermai's sydøstlige
hjørne er der et større vådområde. - Vi beder
om, at man ikke går ind i dette område, der er ruge - og
rasteplads for en mængde fugle, bl.a. gæs og ænder.
Her skilles så vejene på de to turforslag...
 |
Har du valgt
den "lange tur"... (hele vejen rundt om Barsø),
fortsættes nu langs kysten - igen med de høje skrænter
- helt op til 17 m. over havets overflade . Havet kan være
barsk mod Barsø's østkyst. Det pisker ind mod skrænterne
med vældige jordskred til følge. - Øen har altid
"lagt ryg" til Genner Fjord. - og har betalt herfor. Med
en kroget og flosset ryg! Men imponerende er det. Østkysten
er især spændende for den geologisk interesserede med
helt specielle geologiske forekomster, bl.a. store naturdannede
stenblokke. |
- Og læg mærke
til kildevæld i skrænterne. - Men også fuglelivet
på østkysten er rigt. Digesvalerne husere, man kan møde
Skarven, Hejre - og naturligvis - en mængde ande- og vadefugle,
hvor den lille Strandskade indtager førstepladsen.
Mod nord ændre strandlandskabet karakter med en rig vegetation
på forlandet. Lige inden du når øens andet fælles
område - NORDRE - REVLE - passerer du POLAKAGRE, et sted, hvor Barsø'erne ifølge sagnet engang skulle have
kæmpet mod polske lejesoldater.
Når du runder den sidste pynt inden Færge - stedet, står
du ved foden af VARBJERG.
- Det fortælles , at her lå i fordums tid en røverborg
ejet af vikingehøvdingen Bars. - Som sørøver gjorde
han farvandene usikre - og gav øen navn: BARS(Ø).
Har du valgt den "korte tur", forlader du Søndermai,
og går op mod "Byen". - Læg mærke til de
velholdte huse og gårde, men husk, at der bor mennesker i dem,
som også gerne vil have et privatliv.
| Du kommer
nu op midt på øen, hvor der er et vejkryds - her foretager
du så en afstikker mod nord og går op på øens
højeste punkt, "GYLDENBJERG" 39 m, herfra har du en storslået udsigt hele vejen rundt om
øen - gå nu samme vej tilbage til vejkrydset, her ser
du øens gamle skole, og drejer til højre, små
hundrede meter fremme passere du MØLLEBAKKEN, hvor der er en fin udsigt ud over sydøen gennem hegnet. |
|
På bakken lå øens mølle. - Længere fremme
ad vejen kommer du forbi et lille hvidt stråtækt hus, det
var tidligere øens smedje, lidt længere fremme, hvor vejen
drejer til venstre ned mod Færgestedet, kan du nu atter foretage
en lille afstikker, gå ligefrem op langs diget til den lille granskov.
Begge ture.... Du er Her
er der en pragtfuld udsigt ind mod Genner Fjord med Sønderballe
Hoved på højre hånd og Løjtland på venstre
side. I bunden af Fjorden kan man se Kalvø, hvor der lå
et sejlskibsværft, samt Knivsbjerg, der rejser sig 97 meter over
havet. Lidt ubeskedent vil vi sige, at dette sted er et af Sønderjyllands
smukkeste. Gå så tilbage ad samme vej og drej til højre
ned mod "Færgestedet" nu nået tilbage til udgangspunktet.
Ved siden af "Barsø - Huset", der ejes af Sct.Georgsgildet
i Aabenraa, er der offentlige toiletter, affalds-stativer, flaskecontainer
m. v.
Skån vores natur!..
- Hjælp os med at holde øen ren. Ta' dit affald med retur,
der er affaldsstativer og flaskecontainer ved færgestedet.
- Vi har en del sjældne planter. Glæd dig over dem - og
lad dem stå. Så kommer de igen til næste år!
- Værn om de levende hegn, afbræk ikke grene - men du er
velkommen til at plukke bær og frugter i hegnene.
- Gå ikke over markerne. Husk at lukke led og hegn efter dig.
- Udenøs hunde skal holdes i snor.
- Tænd ikke bål.
- Teltslagning ikke tilladt
uden aftale med een af lodsejerne.
Praktiske oplysninger.:
Offentlige toiletter - findes ved siden af BARSØ - HUSET.
Det nye turkort
|